Online ungegrupper

Gratis netværksgruppe for dig, der er 13-16 år og har oplevet vold eller voldsomme konflikter derhjemme.

Rigtigt mange unge, som har oplevet vold i hjemmet, føler sig alene med deres oplevelser og tanker.

Her i gruppen vil du lære andre unge at kende, der måske har oplevet nogle af de samme ting, som dig.

Tilmelding finder I, i bunden af siden.

Hvad er en online ungegruppe?

 

Hvor, hvem, hvornår og hvor tit mødes man?

Vi mødes en gang om ugen på Teams i halvanden time. Det betyder, at du kan være med hjemmefra, fra dit værelse eller et andet uforstyrret sted.

Du vil blive kontaktet, når vi har unge nok der er på cirka samme alder som dig, med nærmere oplysninger om tidspunkt for gruppen.

Der er normalt 4-8 deltagere fra 13-16 år med i en gruppe.

Derudover deltager to børneterapeuter fra Mødrehjælpen, som er vant til at tale med børn og unge.

Hvad foregår der i gruppen?

I gruppen har vi fokus på fællesskab, hygge, sjov og alvor. Du må gerne dele dine tanker og det der er svært, men det er ikke et krav.

Hvordan tilmelder jeg mig?

For at deltage i en online ungegruppe skal du tilmelde dig sammen med din mor eller far. 

Når du har udfyldt tilmeldingsskemaet, modtager den forælder du har skrevet kontakt oplysninger på en e-mail.

Vi tager kontakt til din forælder for at aftale et tidspunkt til en forsamtale.

Her vil du og din mor eller far mødes med børneterapeuterne fra Mødrehjælpen, der afholder den online ungegruppe.

Formularen finder du i bunden af siden.

Hvor meget skal min mor eller far være med til?

For at være med i en online ungegruppe, skal du vælge én forælder, vi kan have kontakt til.

Din forælder:

  • Skal hjælpe dig med tilmeldingen, som ligger i bunden af denne side.
  • Skal være med til en forsamtale, hvor I mødes med børneterapeuterne fra Mødrehjælpen, der afholder online gruppen.

Selve møderne er forældrefrie og fortrolige.

Der kommer et krea-kit med posten.

Når du har tilmeldt dig og været til forsamtale, får du et krea-kit med posten. Der kan f.eks. være farvet foldepapir, lidt snacks, te og farveblyanter i pakken – ting, I kan hygge jer med under møderne.

Pakken bliver sendt hjem til dig efter forsamtalen og før vores første online møde.

 

Er du usikker på, om det er noget for dig? Du kan altid kontakte os på chat, hvis du er usikker på, om en online ungegruppe er noget for dig, eller hvis du er nervøs for at snakke med en af dine forældre om det.

Snak med en rådgiver her

Hvad sker der, når jeg udfylder?

  • Når du udfylder kontaktformularen, bliver der sendt en mail direkte til den forælder, du har oplyst mailadressen på. Det er derfor en god ide at tale med din forælder om tilbuddet inden, så de ved hvad mailen handler om.
  • Sammen med den forælder du har oplyst, vil du blive inviteret til en forsamtale om tilbuddet på Teams. Her vil der være en rådgiver, der vurderer om det er det rette tilbud for dig, ligesom du selv kan mærke efter.
  • Gruppetilbuddet er kun for unge, men til forsamtalen skal en af dine forældre deltage.
  • Fordi gruppen er online, er det vigtigt at du har adgang til en tablet eller computer
  • De oplysninger du giver i en tilmelding, bliver ikke delt med andre og kan kun tilgås af relevante medarbejdere hos Mødrehjælpen. Hvis du vil læse mere om, hvordan vi behandler dine data, kan du læse mere her: Privatlivspolitik

Udfyld sammen med en forælder.

Tilmeldingsblanket

  • Når du har udfyldt skemaet, kontakter vi din forælder hurtigst muligt, for at aftale en tid til introsamtale med dig og din mor/far. Vi glæder os til at møde dig.
  • Udfyld informationer på den forælder, du gerne vil have, at vi tager kontakt til.

Klik for at komme hurtigt væk fra siden (åbner dr.dk/ultra). Du kan også slette dine spor på computeren.