Sådan kan du også få hjælp

Hør fortællinger fra andre børn og unge i samme situation

Du går måske med en følelse af at være alene. At ingen sådan rigtig forstår, hvordan det er at være dig.

Sådan er der mange børn og unge, der har det. Derfor er det godt at høre historier fra andre, som har oplevet nogle af de samme ting som en selv. Du er nemlig ikke alene.

DR ULTRA har talt med nogle unge, som er vokset op med vold. Se en af videoerne her.

Tal med en voksen, du er tryg ved

Hvis du oplever voldsomme skænderier eller vold derhjemme, er det vigtigt at sige det til en voksen. Det kan være en af dine forældre, men det kan også være fx en lærer, en bedsteforælder eller dine venners forældre.

Har du aldrig fortalt nogen, hvad der sker hjemme hos dig, kan det tage tid at samle mod til sig. Men tør du række ud, vil du sandsynligvis opleve, at det er en stor lettelse ikke længere at gå med en ubehagelig hemmelighed og følelsen af at være alene.

Det kan også være en god idé at tale med en voksen om det, du ser og læser her på erduokay.dk.

Andre organisationer, der kan hjælpe dig

Herunder finder du links til andre organisationer, som også tilbyder hjælp og rådgivning til børn og unge:

Børnetelefonen –  en voksen at tale med, på telefon, chat eller sms.

Ungdommens Røde Kors: Ung på linje – en ung at tale med, på chat eller over telefon.

Headspace – til 12-25’årige, kom i et af centrene eller chat og del dine tanker.

TUBA – 14 og 35’årige, der kommer fra et hjem med misbrugsproblematikker.

Psykiatrifonden – til dig, der har psykisk syge forældre.

Bryd Tavsheden – til dig, der er udsat vold af forældre eller en kæreste.

Klik for at komme hurtigt væk fra siden (åbner dr.dk/ultra). Du kan også slette dine spor på computeren.